Det knusende
nederlag ved Agincourt
i 1415 efterlod Frankrig blottet for militær og åndelig styrke.
Henry V
af England afviste et forsøg på at generobre havnebyen Harfleur
(1416-17), og løb derefter størstedelen af Normandiet over
ende. Han indtog Caen i 1417, Falaise og Cherbourg i 1418. I sommeren
1418 rykkede englænderne mod Rouen, den vigtigste by i det nordvestlige
Frankrig. Rouen modtog erobring og rustede sig til en belejring under
kommando af Guy
de Boutillier. Ikke kampduelige blev udvist af byen. Englænderne
nægtede dem passage gennem deres belejringslinjer, hvilket tvang
de 12.000 flygtninge til at udholde frygtelige lidelser i månedsvis
i ingenmandsland mellem de to styrker. Da Duc de Burgundy (Jean
sans Peur) kun foretog et halvhjertet forsøg på at hæve
belejringen, overgav Rouen sig den 19. januar 1419. Englænderne pressede
videre frem mod Paris.
Den 19. september blev Burgundy snigmyrdet af de orleanistiske
(Armagnac) tilhængere af den sindssyge Charles
VI og dauphinen Charles (den kommende Charles
VII). Burgund, under Philip
den Gode, indgik derpå en alliance med England, hvilket resulterede
i Troyes-traktaten den 21. maj 1420. Dauphinen blev gjort arveløs.
Henry V ville blive regent i Frankrig og skulle efterfølge Charles
VI ved dennes død. Paris og hele det nordlige Frankrig kom under
Englands og dets burgundiske allieredes kontrol.