I det nordvestlige Frankrig forblev bønderne i Vendée-departementet hovedsageligt royalister (tilhængere af den henrettede Louis XVI), og vendte sig mod den nationale Konventionen i en serie af opstande fra 1793. Den 27. juni 1795 landsatte en britisk flåde 3.600 franske émigrés ved bunden af Quiberon-halvøen i det sydlige Bretagne. Her blev ekspeditionsstyrken forstærket af tusinder af royalister. Men general Louis Hoche marcherede en revolutionær hær ind i regionen og tog i en serie af kampe mellem den 16. og 21. juli 6.000 fanger blandt de dårligt anførte rebeller. Blandt fangerne blev omkring 700 identificerede som émigrés og straks henrettet. Kun omkring 1.800 var i stand til at sejle tilbage til England. Denne sejr af Hoche brækkede ryggen på Vendée-opstanden, som blev totalt undertrykt frem til 5. marts året efter.