Selvom Storbritannien havde vundet de to eneste søslag udkæmpet i
begyndelsen af krigen (Ushant
II og Saint Vincent
Kap II), var dets flådestyrker markant underlegne i forhold til
de kombinerede flåder fra Frankrig, Spanien og Holland. Således
var Napoleon
Bonaparte i sommeren 1798 i stand til pludseligt at sejle over Middelhavet
til Ægypten, idet han besatte Malta
på vejen. Ihærdigt satte admiral Sir Horatio
Nelson ud med 13 britiske skibe for at opfange den franske flåde.
Han fandt de 13 franske skibe (plus 4 fregatter) under admiral François-Paul
Brueys opankret på en 3 km lang linje i Abukir-bugten (Aboukir), ved
en af Nilens mundinger, den 1. august.
Sidst på eftermiddagen angreb Nelson den fjendtlige
linje, idet han sendte fire skibe tæt ved land på den ene side,
mens han anførte angrebet ned langs med søsiden ombord på
sit flagskib Vanguard. Således blev alle de franske fartøjer
udsat for kanonader fra begge sider samtidigt. Briterne strøg forbi
den overraskede linje inden Brueys kunne reformere franskmændene i
en bedre kampposition. I slaget, som varede hele natten, blev alle de franske
krigsskibe undtagen to erobret eller ødelagt inkl. flagskibet L'Orient,
på hvilket Brueys blev dræbt. (Den sejrrige britiske admiral
blev gjort til baron Nelson af Nilen). Nelsons overvældende sejr afskar
Napoleons forbindelseslinjer med Frankrig og viede den planlagte franske
erobring af Mellemøsten til undergang. Således rangerer det
som et af de afgørende slag i de 23 år lange Franske Revolutionskrige.