Nihawand
Iran

Muslimske erobring af Persien, 641 23.02.16
Fire år efter at hans persiske hære var blevet afgørende slået ved Kadisiya og Jalula, organiserede Yazdegerd III en ny styrke for at yde en sidste modstand mod de erobrende muslimer fra Arabien. Han og hans søn Firuz III opbyggede en hær på næsten 100.000 mand ved Nihawand (65 km syd for Hamadan i det nuværende Iran). Til angreb kom en meget mindre styrke af arabisk kavaleri under Sa'ad ibn Abi-Waqqas, kalif Omar Is muslimske general. Den nye persiske hær kunne, lige som dets forgængere, ikke holde stand mod de hurtige, sønderlemmende angreb fra ørkenrytterne. Sa'ads arabere ryddede slagmarken og påførte svære tab. Yazdegerd søgte tilflugt i bjergene. Den arabiske erobring af Persien var fuldført. Med mordet på Yazdegerd ti år senere og Firyzs flugt til Kina sluttede det sassanianske dynasti.
   Mod øst trængte de totalt sejrrige arabere videre frem mod grænsen til Indien i løbet af to år. Mod vest var Syrien blevet erobret og invasionen af Ægypten var allerede undervejs.