Nicopolis

Bulgarien

Tyrkiske erobring af Balkan, 1396

Efter det knusende nederlag som de osmanniske tyrkere tildelte Serbien ved Kossovo i 1389, løb Bajazet (Bayazid) I Bulgarien over ende. I de næste 450 år ville dette plagede land være en fjerntliggende provins i det Osmanniske Rige. Det kristne Europa blev nu alarmeret over denne formidable muhamedanske trussel mod sydøst. Pave Bonifacius IX proklamerede et korstog mod de vantro, og kong Sigismund af Ungarn samlede en stor hær af riddere ved Buda på Donau i foråret 1396. Anslået af nogle kilder til at være på omkring 50.000, omfattede denne styrke ungarere, polakker, tyskere italienere, englændere samt omkring 2.000 franskmænd under Johan den Uforfærdede af Nevers. Sigismunds hær marcherede ned langs Donau og plyndrede landet undervejs. De kaldte korsriddere gjorde holdt ved Nicopolis (Nikoipol), Bulgarien, da besat af osmannerne, og belejrede den usikkert i to uger i september 1396.
   Imens skyndte Bajazet sig vestpå fra hans belejring af Konstantinopel, idet han samlede sine kristne udskrevne tropper på vejen. Den 25. september nåede den tyrkiske hær sletten seks km syd for Nicopolis. Uden en slagplan anførte franskmændene angrebet fra Sigismunds hær. De brød igennem den første osmanniske linje og blev derefter opslugt i et voldsom modangreb. Bajazets tropper, som pressede deres angreb igennem, ramte ind den uorganiserede europæiske hærskare og slog den derefter på flugt. En af de osmanniske ledere var den serbiske vasal Stephen Lazarevich. Tusinder af den kristne hær blev dræbt på slagmarken, hugget ned under flugten eller druknede under forsøget på at krydse Donau. Det er anslået af 10.000 blev taget til fange og derefter henrettet. Johan af Nevers og nogle få andre adelsmænd blev skånet og senere løskøbt. Sigismund og en håndfuld andre adelsmænd undslap i en galej, som passerede ned gennem Donau ud i Sortehavet, og gennem Bosporus og Dardanellerne til sikkerhed i Middelhavet.
   Således sluttede det store korstog i en total katastrofe. Den eneste kristne gevinst var den midlertidige hævning af belejringen af Konstantinopel, som havde været under landblokade siden 1391. Kun invasionen af Lilleasien fra Tamerlane på dette tidspunkt reddede Europa fra yderligere osmanniske erobringer.

[Nikopolis | Nikoipol]