New Orleans II

Louisiana, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1862

Dominans på havene gjorde det muligt for den føderale regering af indlede et angreb mod New Orleans, mens de konføderale stadig holdt Port Hudson, Vicksburg og andre punkter oppe ad Mississippi-floden. Den 18. april førte admiral David Farragut en flåde på 16 skibe bevæbnet med 200 kanoner, samt en mortérflotille, til mundingen af Mississippi. Her lagde de 19 mortérbåde, under kommandør David Porter, Fort Jackson under ild på den vestlige bred og Fort Saint Philip, på den østlige side. De 13 tommers morterer forårsagede kun lettere skade på forterne, som var under kommando af general Johnson Duncan. Efter seks dages frugtesløst bombardement, som krævede mindre end 50 konføderale tab, ændrede Farragut taktik. Kl. 2:00 den 24. april begyndte han at føre sin flåde forbi forterne og fuldførte operationen ved daggry med tabet af kun tre små kanonbåde. Den svage konføderale flodflåde blev angrebet og tilintetgjort. Da Farraguts skibe nærmede sig New Orleans, 130 km oppe ad floden, evakuerede den konføderale kommandør i byen, general Mansfield Lovell, sine 4.000 militsfolk uden kamp. New Orleans overgav sig den 25. april. Hele angrebet havde kostet Farragut 36 dræbte og 135 sårede.
   Imens havde general Benjamin Butler landsat omkring 15.000 føderale tropper på Golfkysten. Han marcherede nu mod New Orleans og omgik forterne Jackson og Saint Philip, 145 km mod syd. Garnisonerne i de to konføderale forter, omkring 250 mand hver, begik derpå mytteri, hvilket fremtvang en overgivelse den 28. april. Tre dage senere marcherede Butler ind i New Orleans for at indlede hans effektive men kontroversielle besættelse af byen.