Munda
Spanien

 
Krige i Første Triumvirat, 45 f.Kr. 28.01.16
Julius Cæsar, som var vendt tilbage til Rom efter sin afgørende sejr ved Thapsus, tog fire samtidige triumfer (ceremoniel). Han var herre over den vestlige verden med undtagelse af Spanien. Her havde Gnaeus Pompejus, søn af den afdøde Pompejus Magnus, anstiftet oprør mod romersk styre. Situationen blev mere problemfuld da en anden af Pompejus' sønner, Sextus, og en tidligere discipel til Cæsar, Titus Labienus, flygtede til Spanien efter deres nederlag i Nordafrika. Cæsar førte en hær til Spanien i begyndelsen af 45 f.Kr. for at forstærke sine hårdt pressede løjtnanter der. Efter en besværlig march stødte han på fjendens hovedstyrke ved Munda, i den sydlige del af provinsen, den 17. marts. Selvom pompejanerne havde en større styrke, kunne de ikke modstå Cæsars dygtige manøvrer og voldsomme angreb. Legionærerne ryddede slagmarken og dræbte eller tilfangetog 20.000 modstandere. Labienus blev dræbt, Gnaeus Pompejus taget til fange og henrettet. Sextus flygtede i eksil i det nordlige Spanien. Cæsarianerne mistede kun 1.000 mand.
   Slaget ved Munda sluttede den spanske modstand mod romersk styre. Cæsar vendte tilbage til Rom i september, hvor han blev gjort til enekonsul for ti år. Han planlagde nu en ekspedition for at erobre Persien. Men Munda skulle blive hans sidste sejr. Udtilfredshed med hans autoritære status førte til hans snigmord den 15. marts 44 f.Kr. (Idus af marts i den romerske kalender).