To forskellige korstog sluttede sig sammen i Portugal i foråret 1147. En flåde fra det andet korstog, som sejlede ned langs Europas vestkyst, lagde ind ved Porto på Douro-floden. Her fandt korsfarerne den kristne Alfonso I, som var blevet den første konge i et selvstændigt Portugal, i færd med at forberede et angreb på den mauriske højborg ved Lissabon. Korsfarerne gik med til at hjælpe portugiserne. Yderligere flådestyrke kom fra en eskadre af britiske, flamske og frisiske skibe, som også havde været på vej til Det Hellige Land. Den kombinerede styrke rykkede syd for Tagus-flodens munding og lagde Lissabons fæstning under belejring fra søsiden og på land. Efter fire måneders svære kampe overgav den mauriske garnison sig. Sejrherrerne, som manglede en samlet øverstbefalende, ignorerede overgivelsesaftalen og henrettede størstedelen af de muslimske fanger. Alfonso gjorde Lissabon til hovedstaden i hans unge kongerige. Desværre for det andet korstog i Nærøsten slog størstedelen af medlemmerne fra flåden fra nord sig ned i Portugal. Kun nogle få skibe fortsatte tværs over Middelhavet.