Lagos II

Atlanterhavet ud for Portugal

Preussiske Syvårskrig, 1759

I krigens fjerde år beordrede kong Louis XVs regering den franske flåde til at samle sig ved Brest for en planlagt invasion af England. Fra Toulon sejlede Com. de la Clue vestpå med 12 linjeskibe. Den 7. august slap han forbi Gibraltar, men blev næsten øjeblikkeligt opdaget og forfulgt af den engelske flåde under admiral Edward Boscawen. Fem af de franske fartøjer vendte nordpå for at gå ind til Cadiz, Spanien. De resterende 7 blev snart indhentet af Boscawens 14 krigsskibe. En løbende kamp fulgte. Det bagerste franske skib blev tvunget til at overgive sig, to undslap ud på Atlanterhavet og de fire andre blev sat på grund på kysten ved Lagos-bugten. Her fulgte englænderne efter den 18. august og, trods Portugals neutralitet, erobrede to og brændte de to andre skibe. Ødelæggelsen af De la Clues flåde tvang franskmændene til at begrænse deres offensive planlægning til en invasion af Skotland af flåden fra Brest.