Kettle Creek
Georgia, USA

Nordamerikanske Frihedskrig, 1779 08.04.16
Den britiske erobring af Georgia i begyndelsen af 1779 førte til voldsom partisankrigsførelse inde i landet. En gruppe på 700 konservative under oberst Boyd fra North Carolina marcherede sydpå for at slutte sig til den britiske hær ved Agusta, Georgia, som var blevet besat den 29. januar. Idet de passerede gennem South Carolina, plyndrede Boyds loyalister landområdet. En patriotisk militsstyrke på 300 mand under oberst Andrew Pickens indledte en forfølgelse. Den 14. februar indhentede Pickens mænd de konservative og overraskede dem ved Kettle Creek i Georgia, 80 km nordvest for Augusta. Militsen angreb den fjendtlige lejr fra alle sider og dræbte mere end 40, inkl. Boyd, og tog 75 til fange. (Fem af fangerne blev senere stillet for retten og hængt). Den slagne hær brød op, hvoraf 300 kom igennem til Augusta og resten vendte tilbage til deres hjem. Pickens mistede 9 dræbte og 23 sårede.