Hohenfriedeberg

Polen

Østrigske Arvefølgekrig, 1745

En af stormagterne, som gjorde modstand mod kejserinde Maria Theresia af Det tysk-romerske Rige, trak sig ud af krigen den 22. april 1745. Da Charles Albert, som var kurfyrste af Bayern foruden kejserlig prætendent Charles VIII, døde, gik hans søn og efterfølger, Maximilian III Joseph, med til at støtte Francis Stephen, kejserindens ægtemand, for kronen. Til gengæld gengav Østrig alt territorium erobret fra Bayern. Denne begivenhed isolerede igen Frederick II, den Store, og hans preussiske hær — han kunne ikke forvente nogen hjælp fra Frankrig, som havde travlt med en kampagne i Flandern.
   Fast besluttet på at fortsætte den anden schlesiske krig, marcherede prins Charles af Lorraine, svoger til Maria Theresia tværs over de sudetiske bjerge mod Frederick. Den kejserlige hær, som talte 85.000 østrigere og sachsere, rykkede ind i Schlesien for at bekæmpe de 65.000 preussere koncentreret nær Strzegom (Striegau), 56 km sydvest for Breslau (Wroclaw) i det nuværende Polen. Den 4. juni blev den sachsiske styrke i den kejserlige bagtrop pludseligt angrebet af Frederick hær ved Hohenfriedeberg. De hurtigskydende, stramt disciplinerede preussere slog sachserne på flugt, inden den østrigske hovedstyrke kunne komme dem til assistance. Derpå faldt preusserne over østrigerne og jog efter desperate kampe også dem på flugt. Prins Charles trak sig tilbage ind i Böhmen med flere tusinde dræbte og sårede og endnu flere tilfangetagne. Preussiske tab udgjorde omkring 2.000. Det var en af Fredericks største sejre. Derefter forfulgte den preussiske konge den tilbagetrækkende kejserlige hær.


[Hohenfriedburg]