Gibraltar II
Spanien

Nordamerikanske Frihedskrig, 1779-83 13.10.16

Spaniens (Carlos III) indtræden i krigen på Frankrigs (Louis XVI) og USAs side den 6. juni 1779, gjorde den britiske base ved Gibraltar sårbar. En kombineret spansk og fransk flåde under Don Alvarez begyndte en løs blokade af fæstningen senere samme år. Garnisonens kommandør, general George Eliott (senere baron Heathfield), anførte en tapper modstand. Under belejringen løb engelske flåder spidsrod mod blokaden for at komme forsvarerne til undsætning. Endeligt i september 1782 opbyggede de allierede deres blokadestyrke til næsten 50 linjeskibe. Ti brandsikre flydende batterier, bestykket med 154 tunge kanoner og støttet af 40 kanonbåde, dannede kernen i angrebsstyrken. På land forberedte omkring 30.000 tropper, under Duc de Crillon, med 300 stk. artilleri, sig på at indlede et landangreb mod de 7.000 forsvarere.
   Den afgørende fase af belejringen begyndte den 9. september med et svært bombardement af Gibraltar fra landartilleriet. Det er anslået at omkring 7.600 kanonkugler og bomber ramte fæstningen for hver 24 timer i fire dage. Derpå den 13. september rykkede de flydende batterier i stilling for at lægge deres ildkraft til duellen. Disse specialkonstruerede skibe viste sig ulig til modilden fra det belejrede artilleri. En efter en blev de sprængt i luften indtil ni var ødelagt med et anslået tab på 1.500 mand. Den tiende blev bordet og brændt af besætninger fra engelske kanonbåde. Tabet af disse batterier førte til hele angrebets sammenbrud. De kombinerede flåder trak sig tilbage uden for artilleriets rækkevidde, idet de fortsat håbede at sulte garnisonen til underkastelse. Men admiral Richard Howe ankom med 34 britiske krigsskibe måneden efter og tvang sig vej gennem blokaden. De forsyninger, ammunition og tropper som Howe medbragte gjorde Gibraltar i stand til at holde ud indtil slutningen af krigen i 1783, hvilket afsluttede den fejlslagne belejring.