Gazala
Libyen

Anden Verdenskrig, 1942 09.05.16

Den 21. januar, to uger efter at den britiske Ottende Armé havde forfulgt hans Panzerarmee Afrika tilbage til El Agheila i Libyen, vendte general Erwin Rommel om og gik til modangreb i det vestlige Cyrenaica. General Neil Ritchies britiske styrker trak sig tilbage eller blev løbet over ende. På fire dage gik den nyligt ankomne 1. panserdivision i opløsning under tysk ild. Benghazi, som var fuld af forsyninger til den planlagte britiske invasion af Tripolitania, faldt den 29. januar. Seks dage senere stabiliserede den 8. Armé en defensiv linje ved Gazala, som beskyttede Tobruk. Her holdt den stand i næsten fire måneder, general W.H.E. Gotts XIII korps (infanteri) til højre langs med kysten, general Willoughby Norrie's XXX korps (panser) til venstre, inde i landet så langt som til Bir Hacheim.
   Den 26. maj strøg Rommels tre panserdivisioner (500 kampvogne) fra hans Afrika Korps rund om Bir Hachim, 70 km inde i landet, og vendte derpå mod nord og ramte ind i den britiske venstre flanke og bagland. I to uger kæmpede XXX korps som rasende, men på en splittet og uorganiseret måde. General Frank Messervy fra 7. panserdivision blev taget til fange to gange af tyskerne og undslap to gange. Den 12.-13. juni blev general Pierre Koenigs frie franske styrker drevet ud af det indenlandske ankerpunkt ved Bir Nacheim. Derpå led de britiske panserstyrker deres største nederlag i sin historie, da man mistede 250 ud af 300 kampvogne. Da fulgte den såkaldte Gazala-gallop, da resterne af 8. Armé kæmpede sig vej fri og flygtede tilbage over den ægyptiske grænse. I en stor taktisk fejl efterlod Ritchie den 2. sydafrikanske division til at holde stand ved Tobruk. Denne fæstning, som havde modstået mere end syv måneders belejring et år tidligere, faldt nu på to dage.
   Den lange måned med kampe og forfølgelse sluttede endeligt den 25. juni da briterne holdt stand ved Mersa Matruh-basen. Samme dag fløj kommandøren i Mellemøsten, general Sir Claude Auchinleck, ud fra Cairo, fratog Ritchie hans kommando og tog personligt ledelsen med den Ottende Armé. Nederlaget ved Gazala og den efterfølgende tilbagetrækning kostede briterne omkring 45.000 tab, hovedsageligt fanger, samt tabet af yderligere 33.000 mand ved overgivelsen af Tobruk. Aksemagternes tab i dræbte og sårede var sammenlignelige.