Friedland

Kaliningrad, Rusland

Napoleonskrigene, 1807

Det hårde pres fra de franske marchkolonner tvang den russiske kommandør, general Levin Bennigsen, tilbage mod hans base ved Königsberg (Kaliningrad) i juni 1807. Mens den russiske hær på 60.000 mand krydsede over til den venstre (vestlige) bred af Alle-floden ved Friedland (Pravdinsk), blev den pludseligt konfronteret af 26.000 franske tropper under marskal Jean Lannes. Her, 43 km sydøst for Königsberg, gik Bennigsen til angreb den 15. juni. Napoleon I, som greb chancen ved dette tilfældige sammenstød, samlede i hast sine kolonner for at fremtvinge et større slag. Imens afviste Lannes, som var undertallig med mere end 2 til 1, de russiske angreb fra prins Pëtr Bagration i ni timer — en kolossal bedrift af militær dygtighed.
   Kl. 17:00 var 80.000 franske tropper ankommet og taget opstilling vest for Friedland. Fra syd avancerede marskal Michel Ney's VI korps pludseligt frem mod den russiske venstre flanke og kastede den hurtigt tilbage langs med Alle. Uden for Friedland blev Ney brat stoppet. Men general Claude Victors I korps stormede frem for at forankre Neys venstre flanke. Victors artillerichef bragte nu 30 kanoner frem for at bombardere fjenden på klods hold på en afstand af 110 m. Russerne, som var sammenstuvet i den lille landsby og ude af stand til at krydse over til den vestlige bred i større antal, led grufulde tab fra salver af kartæsker og granater. I løbet af to timer var alle Bennigsens tropper i Friedland blev dræbt, taget til fange eller drevet ud i floden.
   Mørket sluttede kampen med 1.372 franskmænd dræbt, 9.108 sårede, 55 taget til fange. Russerne mistede 11.000 døde, 7.000 sårede og et ukendt antal tusinde druknede. Bennigsens hær var knust og på flugt, og generalen selv kuet og knækket. (Men slaget havde et dårligt varsel for Frankrig; for første gang behøvede den Grande Armée vigtige afdelinger af udenlandske tropper — polakker, hollændere, sachsere, italienere, sydtyskere — til at supplere sine franske kontingenter).
   Som Napoleons trætte tropper langsomt begyndte at forfølge russerne mod nordøst, besatte marskal Nicolas Soult Köningsberg den 16. juni. En uge senere indgik zar Alexander I en fredsaftale. Den 25. juni mødte Napoloen zaren og kong Frederick William III af Preussen på en tømmerflåde i Niemen-floden for at udarbejde Tilsit-traktaten. Preussen afstod alt territorium vest for Elben (som blev samlet til det fransk-dominerede kongedømme Westphalen), og begge tabere anerkendte den nye storhertugdømme Warszawa, udskåret fra deres tidligere deling af Polen. Napoleon havde herredømmet over hele det kontinentale Europa med undtagelse af Skandinavien og Portugal (og snart Spanien).