Den vestlige gren af den tredobbelte britiske offensiv i 1777 rettet mod Albany, New York var under kommando af oberst Barry St. Leger (midlertidig brigadegeneral). Den 27. juli forlod St. Leger
Fort Oswego, New York, ved Lake Ontario med næsten 1.700 britiske soldater, tories og indianere. Idet han rykkede østpå, nåede han Fort Stanwix (Schuyler) på den øvre del af Mohawk-floden. Her blokerede
en garnison på 750 amerikanere under oberst Peter Gansevoort den britiske fremrykning ned ad Mohawk. St. Leger lagde
fortet under belejring den 3. august. En amerikansk undsætningskolonne
på 800 militsfolk kommanderet af general Nicholas Herkimer marcherede vestpå fra Fort Dayton, 50 km nede af floden. Ti km fra fortet, ved Oriskany, faldt Herkimers mænd i et baghold den 6. august. Amerikanerne blev drevet tilbage med et tab på 250 mand af en blandet styrke af loyalister og indianere anført af Mohawk-høvdingen Joseph
Brant. Blandt de dødeligt sårede var Herkimer. Britiske
tab var på omkring 150.
Den amerikanske øverstbefalende i staten New York, general Philip Schuyler, sendte nu en anden hær for at undsætte fortet. Under ledelse af general Benedict Arnold, marcherede 950 frivillige fra hovedhæren nær Stillwater, New York, op ad Mohawk. Nærmelsen af denne kolonne skræmte St. Legers indianske støtter væk. Derpå hævede den britiske kommandør belejringen af Fort Stanwix, den 22. august, og faldt tilbage til Oswego. Arnold undsatte fortet to dage senere og sluttede sig derpå igen til hovedhæren overfor general John Burgoyne på den øvre Hudson. Afvisningen af St. Leger hjalp til med at besegle Burgoynes undergang ved Saratoga to måneder senere.