Fort Saint David

Tamil Nadu, Indien

Preussiske Syvårskrig, 1758

I det tredje år af krigen mellem Storbritannien og Frankrig i Indien, var størstedelen af aktionen centreret omkring det britisk-holdte Fort Saint David, lige nord for Cuddalore på østkysten. I foråret 1758 indledte den franske kommandør i Østen, Comte de Lally, en belejring af fortet. En britisk flåde på syv krigsskibe under admiral George Pocock sejlede afsted for at undsætte fortet. Ud for kysten blev den opfanget af en fransk flåde af lignende styrke kommanderet af Comte d'Aché, den 29. april. I en rask træfning gik ingen skibe tabt, men Pococks flåde var for medtaget til at bistå den belejrede garnison. Fort Saint David, med 500 britiske og 1.000 indfødte tropper, overgav sig den 2. juni.
   Den 3. august og igen den 10. september året efter stødte flåderne under Pocock og d'Aché sammen ud for østkysten af Indien. Men disse træfninger var lige så resultatløse som den første aktion — ingen af siderne mistede et skib. Imens gjorde franskmændene en stærk indsats for at erobre Madras.