Finisterre Kap II
Atlanterhavet nordvest for Spanien

Østrigske Arvefølgekrig, 1747 01.10.16

Den engelske flåde under George II, som bevogtede sejlruterne mellem Frankrig (Louis XV) og dets amerikanske besiddelser, opfangede for anden gang en fjendtlig konvoj ud for Kap Finisterre i 1747, på Spaniens nordvestkyst. Den 2. oktober sejlede admiral Edward Hawke (senere Baron Hawke) med 14 krigsskibe ud for at angribe de 9 slagskibe under admiral de l'Étenduère. Den franske kommandør beordrede de 250 handelsskibe til at sprede sig, mens han holdt den britiske flåde stangen. I et heroisk forsvar på otte timer mistede franskmændene 6 af deres krigsskibe, men forsinkede aktionen nok til at alle handelsskibe kunne undslippe. Dette slag, det sidste flådeslag i krigen, gav Storbritannien praktisk talt overlegenhed i Atlanterhavet.