Fallen Timbers

Ohio, USA

Indianerkrige i det gamle nordvest, 1794

Amerikanske nybyggere i Old Northwest-territoriet blev længe generet af fjendtligsindede indianere – Miami, Shawnee, Potawatomi, Chippewa. I 1790 og igen i 1791 var ekspeditioner sendt ind i territoriet af USAs regering blevet katastrofalt slået af et forbund anført af Little Turtle. Derefter overtog general Anthony Wayne, en helt fra Frihedskrigen, kommandoen over tropperne. I spidsen for 2.000 regulære og 1.000 frivillige til hest pressede Wayne indianerne tilbage til Maumee-floden i det nordvestlige Ohio. Her gjorde omkring 1.300 indianere og måske nogle briter stand bag træer væltet i en kraftig storm den 20. august 1794 (Little Turtle var blevet afsat af mindre dygtige strateger). Wayne låste den indianske stilling med sit infanteri og sendte rytterne rund for at angribe fjenden i flanken. Det koordinerede angreb jog indianerne på flugt, og dræbte og sårede adskillige hundreder. Wayne mistede 31 dræbte og 100 sårede i den største sejr som nogen sinde var blevet vundet over nordvest-indianerne. Greenville-traktaten, underskrevet året efter, sluttede større fjendtligheder i 17 år.