Fair Oaks

Virginia, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1862

Det tog general George McClellen mere end seks uger at flytte sin 100.000 mand store føderale hær op ad halvøen mellem York- og James-floderne for at true Richmond. Den 20. maj nåede han en stilling på Chickahominy-floden og sendte general Erasmus Keyes III Korps sydpå over strømmen, efterfulgt af general Samuel Haintzelmans IV Korps. Resten af den føderate styrke stod nord for Chickahominy, 10 km nordøst for den konføderale hovedstad på det nærmeste sted. Her forblev McClellan stationær, idet han afventede forstærkninger, som blev holdt tilbage af Unionens regering for at tage sig af general Thomas (Stonewall) Jackson i Shenandoah-dalen. Imens opbyggede den konføderale kommandør, general Joseph Johnston, sin defensive styrke til 60.000 mand.
   Den 31. maj indledte Johnston et storstilet angreb mod det udsatte III Korps øst for Richmond. Mens general Gustavus Smith til venstre (nord) demonstrerede mod de føderate nord for floden, førte general James Longstreet 3 kolonner mod Keyes. Men Longstreet rykkede ned ad den centrale vej, i stedet for at angribe mod Fair Oaks med sin styrke på venstre hånd, hvilket forsinkede fremrykningen fra daggry til kl. 13:00. Trods de forviklede planer, ramte den konføderale general Daniel Hill III Korps ved Seven Pines og begyndte, efter at have fået forstærkning af andre Longstreet-enheder, at drive de føderate tilbage mod Chickahominy. Da han havde overværet slaget, skyndte general Edwin Sumner fra det føderate II Korps sig at sende general John Sedgwicks division over floden for at forankre Keyes højre flanke ved Fair Oaks. Dette gjorde det muligt for de føderate at begrænse Longstreets vindinger indtil mørket sluttede kampen.
   Efter at være blevet såret to gange blev Johnston afløst af general Gustavus Smith, som beordrede angrebet genoptaget dagen efter (1. juni). Men de konføderale havde mistet deres mulighed for at vinde en større sejr. Unionens linje holdt og da General Robert E. Lee ankom om eftermiddagen for at overtage den konføderale kommando, beordrede han en tilbagetrækning til de oprindelige konføderale stillinger. Begge sider havde sendt omkring 41.000 tropper ind i slaget, som somme tider kaldes Seven Pines. Konføderale tab var 6.134. Føderale tab 5.031.