Dyrrachium II
Albanien

Normannisk-byzantinske Krige, 1081 03.12.16

Efter at have drevet byzantinerne ud af Italien og grundlagt staten De To Sicilier, krydsede den normanniske eventyrer Robert Guiscard Adriaterhavet til Epirus, hvor han gik i land 17. juli 1081. Han lagde straks Dyrrachium (Durrës) under belejring, som da blev holdt af det Byzantinske Rige. Den 18. oktober sendte Alexius I Comnenus, kejseren i Konstantinopel, en stor styrke for at undsætte den belejrede by. Fortroppen af denne styrke bestod af infanteri (inkl. englændere) bevæbnet med femfods kampøkser. Uden at vente på at hovedstyrken skulle nå frem, angreb infanteriet overilet de normanniske linjer. Guiscard gik til modangreb med et energisk kavaleriangreb, som afskar og omringede størstedelen af fortroppen på en lille høj nær kysten. I en aktion som havde lighedspunkter med Hastings, knuste de normanniske bueskytter og kavalerister, som gjorde maksimal brug chokangreb, hele infanterikorpset. Slaget illustrerede igen infanteriets underlegenhed til feudalt kavaleri.
   Efter dette nederlag trak den byzantinske undsættelseshær sig tilbage. Guiscard stormede ind i Dyrrachium i februar året efter og etablerede sig inden for grænserne af kejserriget i Konstantinopel. Normannerne trængte videre østpå så langt som til Varda-floden frem til 1085, da Guiscards død sluttede Balkan-ekspeditionen. Guiscards ældste søn, Bohemond af Taranto, spillede senere en vigtig rolle under det Første Korstog.