Dresden

Sachsen, Tyskland

Napoleonskrigene, 1813

Mens hans underordnede kommandører blev overvundet på hans nordlige og østlige fronter, koncentrerede Napoleon I sig om forsvaret af Dresden mod syd. Her stod marskal Marquis Laurent de Gouvian Saint-Cyrs XIV korps alene mod en allieret hær på 158.000 mand under prins Karl von Schwarzenberg. Som de allierede nærmede sig byen over de böhmiske bjerge fra syd, marcherede Napoleon et korps 150 km på 3 dage, to andre 200 km på 4 dage, for at opbygge 70.000 tropper om morgenen den 16. august 1813. Tidlig den dag, mens de allierede monarker (zar Alexander I af Rusland, Frans I af Østrig, Frederik Wilhelm III af Preussen) så på, angreb Schwarzenberg i en stor halvcirkel, hvor begge hans flanker var sikret mod Elben, nord og syd for Dresden. Saint-Cyrs dygtige forsvarsværk rykkede langsomt tilbage og for en høj pris for angriberne. Kl. 17:30 holdt franskmændene fortsat hele byen da Napoleon indledte et tregrenet modangreb mod de nu trætte allierede tropper. Ved nattefald var Schwarzenberg blevet drevet tilbage til sin oprindelige stilling.
   Tidligt den 27. august gik Napoleon i offensiven og rettede sit tungeste stød mod de allierede flanker. Midt på eftermiddagen havde marskal Joachim Murat mod nord taget 15.000 østrigere til fange og dræbt eller håbløst spredt yderligere 9.000. På den sydlige flanke langs Elben oven for Dresden, opnåede marskal Edouard Mortiers angreb lignende succes. Under de ujævne kampe i midten faldt general Jean Moreau, fransk sejrherre ved Hohenlinden i 1800, som senere havde sluttet sig til russerne, dødeligt såret. Samme nat beordrede de allierede overhoveder en tilbagetrækning ind i Böhmen. De havde mistet mere end 38.000 mand. Napoleons tab var mindre end 10.000. Men det var hans sidste større sejr på tysk jord. Hans udmattede tropper kunne kun følge langsomt efter over smalle bjergveje. Og tre dage senere mødte hans vigtigste afskæringsstyrke en katastrofe.