Dorylaeum I

Tyrkiet

Første Korstog, 1097

Efter slaget ved Nicaea (Nikæa), marcherede korsridderne mod sydøst gennem Lilleasien i to kolonner. Den første kolonne, bestående primært af normanner fra Frankrig og Italien, blev kommanderet af Bohemond af Taranto. En dagsmarch bagefter kom den anden kolonne, hovedsageligt lorrainere og provencalere, anført af Raymond IV af Toulouse og Godfrey af Bouillon. Om natten den 30. juni 1097 slog den første kolonne lejr ved ruinerne af Dorylaeum (Eskisehir). Som de var ved at bryde op den følgende morgen, blev de pludseligt angrebet af en enorm hær af seljuk-tyrkere under Kilij Arsian I. Bohemond sendte en budbringer om hjælp til den anden kolonne og grupperede derpå sine riddere bag en linje af infanteri (et typisk hovedkulds korsridderangreb ville have været selvmord mod de talmæssigt overlegne tyrkere.
   I seks timer holdt Bohemonds tropper stand, mens beredne tyrkiske bueskytter sværmede rundt om lejren og nedskød mænd og heste. Idet de kunne mærke at de kristne forsvarere var begyndt at give efter, organiserede tyrkerne et angreb med sabler, kort efter middag. På det tidspunkt red ridderne fra den anden kolonne frem for at angribe fjendens flanke og bagtrop, Tyrkerne vendte om og flygtede mod nord. En kristen forfølgelse til grænsen af deres hestes udholdenhed påførte asiaterne svære tab, måske så mange som 30.000. Kristne tab var omkring 4.000.
   Bohemonds inspirerende lederskab gjorde Dorylaeum til en mønsterslag for korsridderne. Denne sejr vandt europæerne en sund respekt fra deres tyrkiske fjende og sikrede en relativ fredsommelig march herfra til sletterne ved Antiochia.


[Dorylæum | Eskisehir]