Ved Augustus IIs, den Stærke, konge af Polen (og kurfyrste af Sachsen) død, ønskede størstedelen af den polske adel, at den nye monark skulle være Stanislas Leszcynski, svigerfader til Frankrigs Louis XV. Frankrig, Spanien og Sardinien (Savoyen) greb til våben for Leszczynski. En rivaliserende kandidat, Augustus III, søn af den afdøde konge, vandt støtte fra Rusland, (Anna) og Østrig (Charles VI af Det tysk-romerske Rige). I oktober 1733 lagde en stor russisk hær under feltmarskal, grev Burkhard von Münnich, den polske by Danzig, ved Vistula-flodens munding, under belejring. Garnisonen tjente under Leszczynski selv. Trods franske bestræbelser i Østersøen på at undsætte byen, kapitulere Danzig den 2. juni 1734. Det var den eneste større østrigsk-russisk sejr under krigen. Lesczcynski flygtede til Preussen. Hovedskuepladsen for kampene skiftede herefter til Italien og i mindre grad til Rhinen.