Efter med succes at have maltrakteret deres engelske forfølgere ved Falkirk, marcherede de skotske jakobit-tilhængere til den unge prætendent, prins Charles Edward, nordpå for at besætte Inverness. Den reorganiserede engelske hær, under kong George IIs søn, hertugen af Cumberland (William Augustus), fulgte efter. Nordøst for Inverness tvang Cumberland rebellerne til at udkæmpe et afgørende slag ved Culloden Moor den 16. april 1746. Cumberland placerede sit artilleri dygtigt og slog med omkring 10.000 mand alle angreb fra de undertallige højlændere tilbage. Derpå gik det royale kavaleri til modangreb og ryddede slagmarken. De regulære engelske ryttere huggede de flygtende skotter ned, inkl. de sårede. Cumberlands nådesløse lederskab og den skånselsløse nedslagtning af jakobit-rebellerne ved Culloden gav ham titlen »slagteren«. Royalistiske tab var kun omkring 300. Prins Charles slap med nød og næppe med livet i behold og den sidste chance for en Stuart-genindsættelse forsvandt for evigt. James Edward, den gamle prætendent, døde i 1766 og prins Charles 22 år senere, uden sag.