Chickamauga

Georgia, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1863

I seks måneder efter det hårdt udkæmpede slag ved Stones River, forblev begge de fjendtlige hære i det østlige Tennessee inaktive. Derpå manøvrerede den føderale general William Rosecrans i juni fra Murfreeboro mod Tullahoma med så stor dygtighed, at den konføderale kommandør, general Braxton Bragg, trak sig tilbage syd for Tennessee-floden til Chattanooga den 4. juli. (På dette tidspunkt led de konføderale afgørende nederlag på to andre fronter — ved Gettysburg, Pennsylvania, og Vicksburg, Mississippi). Rosecrans tøvede igen og krydsede derpå Tennessee sydvest for Chattanooga i begyndelsen af september. Han marcherede østpå for at komme bag om Chattanooga, med tre korps i bredden men vidt adskilte på en 65 km bred front: general Thomas Crittenden (XXI) mod nord, general George Thomas (XIV) i midten, og general Alexander McCook (XX) mod syd.
   Bragg evakuerede hurtigt Chattanooga den 8. september, og begyndte at rykke sin hær 35 km sydpå til Lafayette, Georgia, overfor den føderale midte. I ti dage manøvrerede begge sider for at opnå en fordel over dårlige veje i skovklædt bjergterræn. I denne periode besatte Crittenden Chattanooga og marcherede derpå mod syd for at slutte sig til Rosecrans hovedstyrke. Til sidst samlede Bragg sine tre korps vest for Chickamauga Creek i position til at angribe Crittenden og derved omgå de føderales venstre flanke og afskære dem fra deres nye forbindelseslinjer tilbage gennem Chattanooga. Den 19. september foretog de konføderale korps under generalerne William H. Walker, John Hood (som anførte James Longstreets to divisioner) og Simon Buckner fra nord til syd, et frontalangreb mod de føderale. De havde forventet at ramme fjendens yderste venstre flanke men løb i stedet ind i Thomas' korps, som var rykket op til Crittendens venstre bagside. Det var en dag med forvirrede, uafgjorte kampe.
   Den 20. september genoptog Bragg angrebet, først fra hans højre midte, hvor general Leonidas Polk havde taget kommandoen, og derefter med forlængelse tværs over fronten til den sydlige fløj, nu anført af Longstreet. Longstreets angreb fandt ved en tilfældighed et hul i den føderale linje. Rosecrans højre fløj blev rullet op og tvunget tilbage på hans venstre side. Idet han troede at slaget var tabt, trak den føderale kommandør sig tilbage mod nordvest, efterfulgt af korpsene under Crittenden og McCook. Selvom han nu blev presset fra syd (af Longstreet) foruden fra øst (af Polk) holdt Thomas stædigt sit korps på plads. Tidligt på eftermiddagen fik han forstærkninger fra nord af den årvågne kommandør for reservekorpset, general Gordon Granger. Thomas' faste modstand, som gav han øgenavnet »klippen fra Chickamauga«, begrænsede det føderale nederlag. Han trak sig tilbage til Rossville Gap samme nat. Rosecrans trak hele sin hær ind i Chattanooga. Bragg, hvis fejl ved ikke at følge energisk efter kostede de konføderale en stor triumf, nærmede sig byen og belejrede den.
   Af de 58.000 føderale tropper ved Chickamauga, blev 1.657 dræbt, 9.756 såret og 4.757 meldt savnet. Konføderale tab blandt deres 66.000 effektive soldater var 2.312 dræbte, 14.677 sårede, 1.468 savnede. Foruden Thomas, som afløste Rosecrans den 19. oktober, vandt Granger også et ry som resultat af hans indsats i slaget. McCook og Crittenden, de andre korpskommandører, blev afsat. Ryet for adskillige af de sejrrige generaler led også skade – Polk, Daniel Hill og Thomas Hindman blev alle afsat. Longstreet modtog ros for sin aggressivitet.