Caudine Forks
Italien

Anden Samniterkrig, 321 f.Kr. 29.09.16

Den første Samniter-krig (343-341 f.Kr.) efterlod den intense kappestrid mellem bjergfolket i Samnium og romerne om besiddelsen af de rige sletter ved Campanien, langs med Tyrrhenianske Hav, uden afgørelse. I 327 f.Kr. rykkede en romersk styrke halvvejs gennem Campanien for at besætte Neapel. Samniterne gjorde gengæld det følgende år ved at blokere latinervejens rute fra Rom sydpå til Fregellae. Derpå forsøgte romerne at omgå samniternes flanke ved at indgå en alliance med Lucera i Apulia-provinsen på den østlige siden af halvøen. I 321 f.Kr. blev en stor romersk hær under konsulerne Sp. Postumius og T. Veturius, som rykkede østpå mod Lucera, fanget i en fælde af samniten Pontius i det smalle bjergpas i Appeninerne kaldet Caudine Forks. Det lykkedes ikke for romerne at kæmpe sig vej ud af bagholdet og de overgav sig til Pontius og blev marcheret væk under åg, en ydmygelse Rom altid ville huske.
   Nederlaget ved Caudine Forks fremskyndede udviklingen af den romerske militærorganisation. Romerne fandt falanksen for stiv og tung til ujævnt terræn og skabte den berømmede legion. I starten bestod denne enhed af 30 manipeller (hver på 120 mand) samt 5 manipeller i reserve. Legionen blev opstillet i tre linjer arrangeret i skattern for at give maksimal kraft og manøvredygtighed.
   Efter katastrofen lidt ved Caudine Forks, genvandt den romerske hær gradvist sin styrke. I 318 f.Kr. erobrede den størstedelen af de campanianske sletter og fem år senere hævede den belejringen af Fregellae.