Carlistkrigene

Under Isabelle II af Spaniens regeringstid gjorde Don Carlos, søn af Charles IV, krav på tronen og vandt støtte fra kirken og store dele af de nordlige provinser. Storbritannien, Frankrig og Portugal støttede Isabella. Den engelske general George de Lacy Evans anførte en brigade mod guerillastyrkerne under prætendanten, som kaldte sig selv Charles V. Carlisterne kunne ikke komme nogen vegne og sluttede deres opstand den 31. august 1839. Don Carlos søgte tilflugt i udlandet.
   Den anden carlistkrig fandt sted under dannelsen af den første spanske republik i 1871, og rebellerne forenede sig bag Don Carlos VII, sønnesøn af den første prætendant. Kun guerillakampe fulgte. To år senere genindsatte en separat revolution manarkiet i form af Don Carlos fætter, Alfonso XII, søn af Isabella. I februar 1876 gav de forpurrede rebeller igen efter. Don Carlos flygtede i eksil.