Det første tyrkiske rige, under seljukerne, herskerede over en stor del af Lilleasien på korstogenes tid. Men i midten af det 13. århundrede brød mongolske invasioner fra øst Seljuk-riget op i en serie af lokale stamme-dynastier. En af disse stammer, anført af Osman I (eller Othman, og heraf osmanniske tyrkere), vandt gradvist herredømme over sine rivaler. I 1317 lagde Osmans hær, som var stærk i beredne bueskytter, Bursa under belejring, en byzantinsk forpost 21 km sydøst for Marmara-havet. Den kampberedte garnison, under den fraværende kommando af kejser Andronicus II, holdt ud i ni år. Den blev til sidst sultet til underkastelse af Osmans søn og arving, Orkhan I, i 1326. Bursa blev hovedstad i det ufuldbårne osmanniske rige (indtil afløst af Adrianopel i 1366). Orkhan fortsatte med at løbe byzantinsk territorium i Lilleasien over ende, og opnåede i 1354 et permanent fodfæste i Europa ved Gallipoli efter at have udnyttet en intern stridighed i Konstantinopel.