For
at åbne en forsyningsrute over land til Kina, indledte de allierede
en offensiv fra Indien mod det japansk-besatte Burma i december 1943. Fra
Ledo anførte den amerikanske general Joseph
Stilwell to amerikansk-trænede kinesiske divisioner mod sydøst
ind i de burmesiske jungler mod Myitkyina. Bag Stilwells fremrykning byggede
amerikanske ingeniørtropper under general Lewis
Pick Ledo-vejen (senere kaldt Stilwell), med det formål at få
forbindelse med Burma-vejen mere end 500 km væk.
Den 19. januar spredte slaget om at genvinde Burma sig
sydpå, hvor det britiske XV korps angreb ned langs med Arakan-kysten
mod Akyab. Men voldsom modstand fra den japanske 28. armé stoppede
denne fremrykning. Mod nord førte den britiske general Orde
Wingates chinditer guerillakrigsførelse bag de japanske linjer
i Indaw-området i det centrale Burma. Men chinditernes effektivitet
blev alvorligt reduceret, da Wingate blev dræbt ved et flystyrt
den 24. marts.
Imens indledte den japanske 15. armé (Renya
Mutaguchi) den 8. marts et omfattende angreb på den britiske 14.
armé (William
Slim) ved Imphal. Ved månedens udgang havde det japanske angreb
isoleret 60.000 britiske og indiske tropper. Selvom forsyninger måtte
flyves ind fra luften, holdt Slims tropper fast og forhindrede således
en fjendtlig gennemtrængning ind i Indien. Men det var først
den 22. juni at admiral Lord Louis
Mountbattan, øverstbefalende i Sydøstasien, kunne bryde
det japanske greb om Imphal. Det forgæves angreb kostede japanerne
13.000 dræbte og fire gange så mange både pga. sår,
sygdom og sult.
Mod nord, 320 km væk, trænge Stilwells to
kinesiske divisioner, nu hjulpet af den amerikanske general Frank
Merrills marauders, ihærdigt fremad. Luftstøtte kom fra
general Clayton
Bissells amerikanske 10. luftvåben baseret i Indien. Derpå
blev flyvepladsen ved Myitkyina erobret ved et hurtigt træk den 17.
maj. Stillwell var nu halvvejs gennem Burma. Men den japanske 33. armé
klyngede sig til byen indtil den 3. august, og monsunregn forhindrede yderligere
allierede fremrykninger.
Trods hans succesfulde offensiv blev Stilwell, som også
fungerede som stabschef for generalissimo Chiang
Kai-shek, afløst den 19. oktober. Hans kommando blev fordelt
mellem de amerikanske generaler Albert
Wedemeyer (Kina) og Daniel
Sultan (Indien-Burma). Efter monsunsæsonen genoptog de allerede,
under den britiske general Sir Oliver
Leese, kommandør til lands, deres fremrykning — Sultan fra
nord, Slim fra nordvest og vest. Den 16. december fik disse to styrker forbindelse
med hinanden og trængte sydpå mod Mandalay, mod japanerne som
nu blev kommanderet af general Hyotaro
Kimura. Imens kæmpede marskal Wei
Li-huangs Kinesiske Ekspeditionsstyrke sig vej ned gennem Burma-vejen
og generobrede den 7. marts Lashio. Denne fremrykning genåbnede forsyningsruten
over land til Kunming via den nye Stilwell-vej fra Ledo. I det andet fremstød
mod syd påtog briterne sig hovedbyrden. Mandalay faldt den 20. marts
til Slims 14. armé, som uophørligt trængte fremad for
at erobre Prome, på den nedre Irrawaddy, den 2. maj og Pegu, på
jernbanen mellem Mandalay og Rangoon, samme dag. Rangoon faldt til et amfibisk
angreb fra det britiske XV korps den 3. maj. Det japanske hold om Burma
blev fuldstændigt brudt netop som endnu en monsunsæson skulle
til at begynde.