Bull Run II
Virginia, USA

 
Nordamerikanske Borgerkrig, 1862 29.09.16

Den konføderale kommandør, general Robert E. Lee, besluttede at angribe general John Popes Virginia-hær inden den kunne blive forstærket med general George McClellans meget større føderale styrke, som marcherede op langs med Potomac-floden. For at gøre dette delte Lee sin hær den 24. august. Fra den sydlige side af Rappahannock-floden sendte han general Thomas (Stonewall) Jackson op ad floden for at slå en cirkel bag Popes 75.000 tropper opstillet langs med jernbanen mellem Orange og Alexandria, syd for Manassas. To nætter senere stod den hurtigt marcherende Jackson ved Manassas, tværs over Popes forbindelseslinjer. Imens rykkede den konføderale general James Longstreet sin kommando til en position ved Orleans, 50 km mod vest. Den 27. august tog Jackson de føderale forsyninger han kunne bruge, ødelagde resten og slog et lille, dumdristigt angreb fra general George Taylor tilbage, som havde fået til opgave at bevogte jernbanebroen Union Mills over Bull Run. Efter at have ødelagt broen, rykkede Jackson op langs med Bull Run for at indtage en defensiv position ved Stony Ridge nær Sudlet Springs. Imens marcherede Pope hastigt nordpå for at angribe Jackson inden Longstreet kunne blande sig. Men forvirret over bevægelserne af Jackson og hans divisions-kommandører – generalerne Ambrose Hill, Richard Ewell og William Taliaferro spredte Pope sine enheder over et for stort område til at han kunne kontrollere.
   General Rufus Kings division fra Popes kommando, som rykkede østpå via Warrenton Turnpike, krydsede uvidende fronten af Jacksons korps sidst på eftermiddagen den 28. august. De konføderale divisioner under Ewell og Taliaferro faldt over Kings mænd ved Groveton. I en af de mest voldsomme små aktioner under krigen led begge sider svære tab inden de føderale trak sig tilbage ved midnatstid. Både Ewell (som mistede et ben) og Taliaferro blev såret.
   Den 29. august slyngede Pope tre korps mod Jackson på Stony Ridge – fra syd til nord, I (Franz Sigel), IX (Jesse Reno), og III (Samuel Heintzelman). Men de dårligt koordinerede frontalangreb blev slået tilbage. Under denne kamp betalte Pope straffet for ikke at have blokeret for Longstreet ved Bull Run Mountain. Det konføderale korps på fire divisioner ankom på Jacksons højre (sydlige) fløj ved middagstid i en position til at trænge ind mellem Popes hovedstyrke og general Fitz-John Porters V korps tre km mod syd. Men Longstreet misbrugte muligheden for at score en afgørende triumf for Lee. (Porter, som var forvirret over Popes flertydige ordrer, blev senere stillet for en krigsdomstol og afskediget fra hæren; han blev renset 20 år senere).
   Pope, som fortsat misfortolkede situationen, indledte et angreb på Jackson igen dagen efter (30. august). Den konføderale hær holdt stand og gik derpå til modangreb. Mod syd fik Kongstreets korps, som trængte østpå, Popes venstre flanke til at give efter. Kun et stædigt forsvar af Henry House Hill forhindrede et større føderalt nederlag. Samme nat trak unionshæren sig tilbage nordpå over Bull Run til Centreville. Lee fulgte ikke efter. I stedet sendte han Jackson nordpå for at gå i en cirkel bag Centreville til Fairfax Court House. Den 1. september sendte Pope to divisioner under general Isaac Stevens og Philip Kearny for at opfange Jackson. De to fjendtlige styrker mødtes ved Chantilly. I en hård kamp var Jacksons trætte tropper ikke i stand til at bryde igennem, trods deres overlegne antal. Både Stevens og Kearny blev dræbt, blandt de 1.300 føderale tab. Konføderale tab var 800. Da Longstreet nåede frem samme nat, trak Pope sig tilbage til Fairfax og trak sig den følgende dag tilbage bag Washingtons, D.C., fæstningsværker. Således sluttede Bull Run II med sydstaternes hære i offensiven og de føderale styrker slået og demoraliseret pga. dårligt lederskab. Det fem dage lange slag kostede Lee 9.197 tab (19 procent af hans styrke), mens de føderale tab udgjorde 16.054 (21 procent af deres styrke).