Da den mongolske horde under Genghis
Khan strømmede ud fra nordøst, var Khwarizm-riget i Persien
et rigt land som omfattede Iran, Afghanistan, Turkistan og dele af det nordlige
Indien. Mohammed,
som var den regerende shah, smækkede en defensiv linje op langs med
Jaxartes-floden (Syr Darya). Men i februar 1220 trængte omkring 100.000
beredne mongoler gennem denne tynde linje i fire kolonner, kommanderet af
den store khan selv, to af hans sønner — Juji
(Juchi) og Jagatai
(Chagatai) — og en general ved navn Chépé.
Mens de tre kolonner under hans underordnede konvergerede for at knuse shahens
højre (sydlige) flanke nær Samarkand, gennemførte den
store khan med 40.000 ryttere en gigantisk omgående bevægelse
mod nord for at true Bukhara (Bokhara) bagfra (vest). Med hensyn til omfang
og præcision er Genghis Khans invasion af Khwarizm aldrig blevet overgået
i militærhistorien.
Shah Mohammed, som var fanget mellem hastigt lukkende
arme, koncentrerede sig mod Jujis kolonne men blev slået tilbage med
svære tab. Bukhara blev opgivet af Mohammed og efter en hurtig belejring
faldt den til angriberne. Som en lektion for hans fjender beordrede Genghis
Khan en nådesløs nedslagtning af indbyggerne, hvorefter byen
blev plyndret og nedbrændt. Mongolerne rykkede frem for at lukke knibtangen
omkring Samarkand.
[Bokhara]