Efter
den engelske flådesejr ved Damme,
organiserede kong John
I en togrenet invasion af Frankrig under Philip
II Augustus (Filip 2. August). Den engelske konge anførte personligt
en ekspedition mod Poitou i det vestcentrale Frankrig i 1214. Angrebet
brød snart sammen, og var ikke engang i stand til at trække
Philip sydpå. Den engelske hovedindsats fandt sted mod nord. Her
havde John samlet en koalition bestående af en engelsk styrke under
jarlen af Salisbury,
tysk-romerske tropper anført af kejser Otto
IV (nevø til John) og enheder fra Nederlandene kommanderet
af greven af Flandern og andre prinser. Uforfærdet af denne tilsyneladende
formidable slagorden, red Philips hær på 10.000 mand, kun
støttet af Frederick I af Sicilien (den fremtidige tysk-romerske
kejser Frederick
II) ud for at møde de 15.000 angribere ved Bouvines i det nordøstlige
Frankrig den 27. juli 1214. På en enkelt dag vandt franskmændene
en afgørende sejr, og dræbte 170 engelske og flamske riddere
og tog yderligere 128 riddere til fange for løsepenge. Utallige
tusinder af infanteri lå døde på slagmarken.
Denne sejr, som frembragte en stærk nationalistisk
ånd i Frankrig, knuste koalitionen. Greven af Flandern blev taget
til fange; Otto trak sig tilbage til Brunswick. Nederlaget sluttede alle
Englands håb om at genvinde territoriet nord for Loire og svækkede
således Johns position hjemme så meget at han var nødt
til at underskrive Magna Carta året efter.
Slaget ved Bouvines den 27. juli 1214, Filip August (med kronen) falder af hesten efter et angreb ledet af Hughes de Boves (til højre), men vinder ikke desto mindre slaget. Fra Chronica Maiora.