Edward
IIs svage styre opmuntrede mange baroner til at gribe
magten, specielt Thomas, jarl af Lancaster, nevø til kongen, og
Marcher-lorderne fra Wales. I 1321 besluttede Edward at forsvare positionen
af hans hoffavorit, Hugh
le Despenser (senere jarl af Winchester) og hans søn, også
kaldt Hugh. Han marcherede en hær nordpå. Den lancastrianske
styrke, som prøvede at undslippe tværs over grænsen
for at slutte sig til sine skotske allierede, fandt sin rute blokeret
ved Ure-floden i Yorkshire. Den 16. marts angreb de Edwards royalister
ved Boroughbridge, men led et alvorligt nederlag. Slaget var et tidligt
eksempel på et succesfuldt forsvar af riddere til fods og bueskytter
mod kavaleri. En anden royalistisk hær rykkede og bag de blokerede
lancasrianere dagen efter, hvilket tvang rebellerne til at overgive sig.
Jarlen blev taget til fange og halshugget ved Pontefract.
Despenserne syntes at have fast kontrol over den engelske
regering. Men den endelige tragedie få kun nogle få år
forude. I 1326 blev Edward II afsat af en klike udgjort af hans hustru,
Isabella; Roger Mortimer, hendes elsker og en af de rebelske marcher-lorder;
og andre uenige baroner. Begge despensere blev hængt, og Edward
selv blev brutalt myrdet året efter. Hans ældste søn,
Edward III,
overtog den engelske krone.