Barcelona II
Spanien
Med det republikanske Spanien skåret i to dele, forberedte generalissimo
Francisco
Franco en massiv offensiv mod Catalonia-lommen i øst. Seks
nationalistiske arméer indtog stillinger fra Pyrenæerne
sydpå til Ebro-flodens udmunding. Den 3. december gik angrebet i gang
over en bred front. De republikanske forsvarer under general Hernández
Sarabia, som var svækkede efter slaget om Ebro i efteråret,
blev snart drevet tilbage langs hele linjen. Segre-floden, en nordlig
biflod til Ebro, blev krydset af fire italienske divisioner under Gastone
Gambara og Navarre-arméen kommanderet af general José
Solchaga. Republikanerne vaklede tilbage mod Barcelona. Mod syd faldt
Blancas den 4. januar. Idet det nationalistiske panser skød stødt
fremefter, blev den republikanske tilbagetrækning snart en flugt.
Den 14. januar gjorde general Juan
de Yagües marokkanere udfald over den nedre Ebro for at erobre
Tarragona.
De spredte republikanske styrker flygtede tilbage ind
i Barcelona, som blev konstant bombet af nationalistiske luftangreb. Frem
til den 24. januar havde Yagüe, Solchaga og Gambara, fra syd til
nord, nået Llobregat-floden, 5 km fra den catalanske hovedstad.
Juan Negrín
og regeringen undslap skyndsomt mod nordøst til Gerona. Den 26.
januar strømmede nationalistiske tropper ind i det praktisk talt
forladte Barcelona. Næsten en halv million mennesker var flygtet
mod den franske grænse. Mellem den 5. og 10. februar krydsede 230.000
civile, 10.000 sårede og 250.000 republikanske tropper Pyrenæerne
ind i Frankrig. Lige i hælene på dem besatte nationalisterne
Gerona den 5. februar og nærmede sig grænsen fem dage senere.
Negrín og andre republikanske ledere samlede sig i Toulouse og
vendte derpå tilbage ad luftvejen til Madrid-Valencia lommen, den
sidste del af Spanien stadig holdt af regeringen.
