Balathista

Bulgarien

Byzantinsk-bulgarske krige, 1014

Det bulgarske riges, under zar Samuel, voksende magt tvang den byzantinske kejser Basil II til at foretage en af de mest brutale kampagner i historien. Fra 996 vaklede de byzantinske og bulgarske hære i uafgjorte kampe fra Adrianopel (Edirne) vestpå ind i Makedonien og det egentlige Grækenland. Endeligt i 1014 lykkedes det Basil at fange en stor bulgarsk styrke ved Balathista i dalen af Strum-floden, som flyder ud i Det Ægæiske Hav. Den byzantinske hær overmandede sine modstandere og tog omkring 15.000 fanger. Basil beordrede deres øjne stukket ud. Nogle få mænd fik skånet hver et øje for at fungere som guider på tilbageturen af de blændede fanger til Samuel. Chokket over at se sine skamferede krigere var for meget for den bulgarske kejser. Han døde på stedet. Fire år senere indgik Samuels efterfølgere fred med Basil II (nu kaldet Bulgaroktonos, eller »bulgarerdræberen«, og bulgarerne blev indlemmet i det Byzantinske Rige.