Da kongedømmet Italien under Victor Emmanuel II blev udråbt den 17. marts 1861, var Rom holdt uden for. Her stod franske tropper til støtte for pave Pius IX, som nægtede anneksion af den nye nation. Da forhandlinger trak i langdrag, kom Giuseppe Garibaldi, en af de ledende patrioter i foreningen agf Italien, tilbage fra sin tilbagetrukkethed for at rejse folkelige følelser mod pavedømmet. I starten af 1862 organiserede Garibaldi en styrke på Sicilien til at befri Rom. Den 24. august krydsede han over til hovedlandet og forberedte sig i trods mod den italienske regering at marchere mod Rom. Idet han frygtede fransk intervention, afsendte Victor Emmanuel en hær under marchese Georgio Guido (Pallavicino-Trivulzio) for at stoppe rebellerne. Ved Aspromonte i den sydlige del af Apeninerne mødte og slog de royale tropper Garibaldis mænd den 29. august. Garibaldi blev såret og taget til fange sammen med hundreder andre. Den italienske regering gav dem amnesti fem uger senere.