Antiochia II
Tyrkiet

Korsfarer-Tyrkiske Krige, 1119 12.02.16

Det første korstogs mislykkede forsøg på at erobre den muslimske fæstning ved Aleppo holdt de kristne stater Antiochia og Edessa (Urfa) i konstant fare. I foråret 1119 marcherede den tyrkiske hertug i Aleppo, Ilghazi, pludselig mod Antiochia, som blev kommanderet af Roger af Salerno som regent for den unge konge Bohemond II. Roger anmodede om hjælp fra Tripoli, i Libanon og fra Jerusalem og red derefter ud med det håb at stoppe den tyrkiske invasion af hans fyrstendømme. Om natten den 28. juni slog de normanniske riddere lejr nær Ilghazis tropper. De vågnede om morgenen og fandt sig omringet af beredne fjendtlige bueskytter. Alle undtagen nogle få riddere, sammen med infanteri og de sædvanlige lejrfølgere, blev enten dræbt eller taget til fange. Franskmændene gav slagmarken navnet »Ager Sanguinis« eller Blodmarken. Roger var blandt de døde. Både Antiochia og Edessa lå nu åbne for tyrkisk erobring. Men i stedet for at presse fremad, vendte Ilghazi tilbage til Aleppo, hvor han fornøjede befolkningen ved at torturere sine kristne fanger til døde. Baldwin II af Jerusalem overtog styret af Antiochia for den unge Bohemund II.