Ludwig IV af Bayern

Ludvig
Louis
Tykland, 1287-1347 27.08.14

 

Tysk konge og tysk-romersk kejser; af huset Wittelsbach; hertug af Bayern. Kongevalgt 1314 af fem kurfyrster; de øvrige opstillede Habsburgeren Friedrich af Østrig som modkonge; Ludwig besejrede denne ved Mühldorf 1322. Udvidede kraftigt sine familiebesiddelser. Kom i strid med Frankrig og Avignon-paven og blev bandlyst, men erklærede paven for kætter, lod sig kejserkrone i Rom 1328 og fik en modpave valgt. For at inddrage Kärnten-Tirol under Wittelsbachernes stamlande lod han 1342 sin søn Ludwig af Brandenburg ægte arvingen, Margarete Maultasch, uagtet denne i forvejen var gift med en prins af Luxembourg-Böhmen; denne skandale nedbrød kejserens anseelse, og 1346 kunne Luxemburgerne og pave Clemens 6. få Karl 4. valgt til modkonge af fire kurfyrster. Året efter døde Ludwig, og på grund af bandet blev han først kirkelig bisat 1625. (LM17)