David Lloyd George

 
-, 1863-19xx 13.05.12

Lloyd George, David (f. 1863), engelsk statsmand, søn af en fattig walisisk skolelærer; 1884 sagfører i London, 1890 medlem af Underhuset for Carnarvon i Nord-Wales. Hans uforfalskede radikalisme, slagfærdighed i debatten og glimrende agitationsevner bragte ham hurtigt frem. Navnlig vaktehans voldsomme angreb på regeringen pga. Boerkrigen stor opsigt. December 1905 handelsminister under Campbell-Bannermann, gennemførte betydende love (Londons havneordning) og mæglede med dygtighed og held i den store jernbanekrise. Afløste april 1908 Asquith som finansminister og blev snart brændpunktet i Englands politiske liv. Forelagde 29. april 1909 Underhuset en finanslov, der ligesom de store valgreformer i 19. århundrede betegnede et mægtigt socialt fremskridt, et afgørende forsøg på at udjævne den dybe kløft mellem besiddende og besiddelsesløse. Det ny på finansloven var foruden beværterafgifterne og de forhøjede øl- og spiritusskatter en række landskatter på utjent forøgelse af jordværdien (se Værdistigningsskat), på nyopdyrket land m.m., hvorved de økonomiske byrder ved gennemførelsen af de store sociale reformer: alderdoms- og arbejderulykkesforsikring etc. lagdes over på godsejerstanden og grundejerne. Efter langvarige debatter vedtoges loven i Underhuset 4. november, men forkastedes 29. november af Overhuset, hvorpå Parlamentet opløstes, og ny valg afholdtes januar 1910. +++ (HK6/1923)