Abraham Lincoln

USA, 1809-1865 25.03.13
Nordamerikansk pręsident; søn af en landmand i Kentucky, fik en tarvelig opdragelse, var en tid tømmerhugger, derefter købmand og 1833-36 postmester. Efter at have uddannet sig bedre blev Lincoln sagfører 1837 og valgtes 1846-50 til Unionsrepræsentant, modarbejdede ivrigt slaveriet og krigen mod mexico. Ophævelsen af »Missouri-kompromiset« af 1820 om slaveriets nordgrænse forbitrede i høj grad Lincoln, og fra 1854 agiterede han energisk mod udvidelsen af slaveriet til territorierne. Han vandt ry som en dygtig taler; november 1860 valgtes han til republikkens præsident. Dette besvaredes straks af sydstaterne med udmeldelse af unionen, og da Lincoln 4. marts 1861 tiltrådte magten, erklærede han vel forsonligt, at han ikke ville krænke enkeltstaternes rettigheder, men tillige, at han hævdede unionens uopløselighed, således at udtrædelse af den var ulovlig; dermed var borgerkrigen givet. Trods nederlag og modgang gennemførte Lincoln med stor sejghed og energi si dobbelte mål: unionens enhed og slaveriets ophævelse. I begyndelsen gik han dog frem meds tor besindighed og advarede mod revolutionære reformer, når kun unionen bevaredes, men efter sejren ved Antietam proklamerede han 22. september 1862, at slaveriet skulle ophøre overalt fra 1. januar 1863, og 1864 gennemførtes dette ved et tillæg til unionsforfatningen. November 1864 genvalgtes Lincoln som præsident mod Mac Clellan (s.d.), men få dage efter krigens slutning såredes han dødeligt under en teaterforestilling af skuespilleren J. W. Booth og døde 15. april 1865. Efter Washington var Lincoln amerikanernes populæreste præsident, en stålsat karakter, uegennyttig som få, skarp og klar i tankegang som i tale. Hans uvisnelige fortjeneste er bevarelsen af unionen som en enhed og slavernes befrielse.(HK6/1923)