Gotthard Heinrici

Tyskland, 1886(89)-1971

Tysk generaloberst.

Gotthard Heinrici blev født i Gumbinnen, Tyskland, den 25. december, 1886. Han meldte sig til den tyske hær i 1906 og gjorde tjeneste på både vest- og østfronten under Første Verdenskrig.
   Efter krigen forblev Heinrici i hæren og blev i 1936 udnævnt til generalmajor. Under offensiven i vest kommanderede Heinrici det 12. korps og var i stand til at bryde igennem Maginot-linjen den 14. juni 1940. Heinrici deltog i Operation Barbarossa i Sovjetunionen og modtog, mens han gjorde tjeneste under Heinz Guderian i 2. Panzerarmé, jernkorset. Han blev forfremmet til general i januar 1942 og fik kommandoen over 4. armé. Over de næste to år udviklede han succesfulde defensive strategier mod den røde hær. Disee omfattede tilbagetræk-ning og efterfølgende modangreb på de fremryk-kende styrker. I august 1944 blev Heinrici udnævnt til kommandør for 1. Panzerarmé. I marts 1945 efterfulgte han Heinrich Himmler ved armégruppe Vistula. Da Heinrici afviste Hitlers ordre om at holde Berlin for enhver pris fik han frataget sin kommando den 28. april 1945. Gotthard Heinrici døde den 13. december 1971.