Jean Baptiste Budes Guébriant

Frankrig, 1602-43 21.04.12

 

Greve, fransk hærfører. Deltog i Trediveårskrigen fra 1635 under Bernhard af Weimar, efter hvis død 1639 dennes tropper gik i fransk tjeneste under Guébriant, der virkede sammen med Banér. Slog 1641 Piccolomini ved Wolffenbüttel og hjalp 1642 Torstensson ved Leipzig. Fransk marskal. Dødelig såret under belejringen af Rottweil 1643. (HK4/1922)