Filip VI

Philippe 6. de Valois
Philip VI

Frankrig, 1293-1350

Fransk konge fra 1328-50, af huset Valois. Da han ikke var kongesøn, men sønnesøn af Philippe 3., anfægtede Edward 3. af England, Philippe 4.s dattersøn, Saliske Lov og krævede 1336 den franske krone. 1337 udbrød Hundredårskrigen, hvis egentlige årsager dog var Plantagenet-ættens interesser på kontinentet og begge kongers støtte til hinandens ærkefjender (Flandern og Skotland). Philippe led en række svære nederlag (Sluys 1340, Crécy 1346, Calais 1347). Disse og hans forkærlighed for kostbare ridderturneringer førte Frankrig ind i en krise, der blev forværret ved Den sorte Døds hærgen fra 1347. (LM/22)

80, 109, 195