Conrad III

Tysk-romersk kejser 1138-52. Grundlagde Hohen-staufen-linjen af tyske kejsere, Deltog i det andet korstog.

• Dorylaeum II, 1147
• Damaskus III, 1148

Konrad III (1093-1152), konge af Tyskland 1138-52, kejserkronet 1138, søn af hertug Frederik af Schwaben af huset Hohenstaufen og den første kejser af denne slægt. Da han fratog Henrik den Stolte Bayern og Sachsen, begyndte den århundredlange strid mellem welfer og hohenstaufer, og Konrads magt inden for riget var i det hele ringe. Uden held deltog han i det 2. korstog. Hans brodersøn var Frederik Barbarossa. (HK6/1923)

I 1125 uddøde den frankiske kejserslægt, og tolv år senere sattes Tysklands kongekrone på Konrad af Hohenstaufens hovede. Dermed blev tronen atter besteget af en slægt med usædvanlige herskeregenskaber, den tredje i rækken af Tysklands berømte kejserhuse efter opløsningen af det karolingiske rige. Konrad III var søn af Henrik IVs mest trofaste tilhængere, og skulle derfor være velegnet til at føre den frankiske slægts traditioner videre. Men hans skæbne blev den samme som Konrad Is; han måtte bruge næsten alle sine kræfter på at kæmpe med storvasallerne, der i magt og rigdom stod fuldt på højde med kongen. Til sidst satte Konrad III både sin egen anseelse og de bedste kræfter i folket overstyr, ved at deltage i det mislykkede Andet Korstog. Han vendte hjem til Tyskland som en knækket mand, og tre år senere bukkede han under for en febersygdom han havde pådraget sig i Palæstina. Ved han død befandt det Tyske Rige sig atter i opløsning.
   Konrad udpegede på sit dødsleje en efterfølger der skulle blive den tyske kongemagts redningsmand, nemlig brodersønnen Frederik, der på spindesiden nedstammede fra Henrik IV. Frederiks handlekraft og dygtighed havde Konrad for længst fået bevis for, under korstoget hvor den unge hertug fulgte ham, og siden under mere fredelige forhold. Da den døende bestemte sig for at udpege brodersønnen til sin efterfølger og forbigå sin egen søn, der endnu ikke var myndig, fulgte han Konrad Is eksempel. (GB6/186)