Zahir-ed-Din Muhammed Baber

Babur
—, 1483-1530
 

Grundlægger af Stormogulriget i Indien, efterkommer af Timur og Djingiskan. Arvede 1494 sin faders rige Ferghana (i Turkestan), erobrede 1497 og atter 1500 Samarkand, men fordreves af de tyrkiske uzbeger. Babar erobrede derpå et rige om Kabul (1505), men kunne ikke genvinde Ferghana og Samarkand. Han fattede da planen at erobre Nordindien, hvor de muhammedanske riger var i opløsning. Han slog sultan Ibrahim Lodi af Delhi 1526 ved Panipat, erobrede Delhi og Agra og besejrede 1527 rajputfyrsterne ved Fathpur Sikri. Han kuede al modstand fra de indfødtes og sine egne mongol-troppers side og lagde grunden til det mægtigste rige, Indien har rummet. Hans hovedstad Agra fyldtes af ham og efterfølgerne med pragtfulde bygninger. Baber var en hensynsløs, dristig kriger, men en dygtig organisator. (HK1/1920)