Alexander I

Bulgarien, 1857-1893 22.09.13

Prins Alexander Joseph af Rusland, konge af Bulgarien. Fætter til zar Alexander III af Rusland.

Alexander af Battenberg (1857-93), fyrste af Bulgarien 1879-86, søn af prins Alexander af hessen. Deltog som russisk officer i Tyrkerkrigen 1877-78, derefter i preussisk tjeneste. April 1879 valgte den bulgarske Sobranje ham til fyrste. Uden politisk erfaring søgte han at standse partistridighederne ved med Ruslands billigelse at suspendere forfatningen 1881-83. For at slippe ud af det russiske formynderskab sluttede han forlig med de politiske partier september 1883, indkaldte nationalforsamlingen og satte forfatningen af 1879 igen i kraft. Da han efter revolutionen i Østrumelien september 1885 modtog dette lands tilslutning til Bulgarien uden tsarens tilladelse, brød denne med ham og hjemkaldte de russiske officerer fra Bulgarien.Et større Bulgarien var også mod Østrigs og Serbiens ønsker, derfor erklærede Serbien krig november 1885, men Alexander organiserede og ledede sin hær med stor dygtighed og slog serberne ved Slivnitza og Pirot. Efter fredsslutnig med Serbien marts 1886 opnåede Alexander orståelse med Tyrkiet og stormagterne og blev på 5 år tyrkisk generalguvernør i Østrumelien, hvis fuldstændige administrative forening med Bulgarien han derefter fuldbyrdede. Ved russisk hævnpolitik dannedes en sammensværgelse af officerer, der styrtede ham 21. august 1886 og tvang ham til at forlade landet. En modrevolution kaldte ham 8 dage efter tilbage, men da han ikke kunne forsone tsaren, abdicerede han 7. september samme år. han gik derefter i østrigsk tjeneste som officer, og ægtede operasangerinden Johanne Lotsinger og tog navnet grev Hartenua. +++ (HK1/1920)