Tupolev Sovjetunionen Rusland

Tu-16 Badger
Tu-22 Blinder
Tu-22M Backfire
Tu-128 Fiddler
Tu-95 Bear
Tu-124 Cookpot
Tu-134 Crusty
Tu-136 (let transportfly)
Tu-142 Bear
Tu-154 Careless
Tu-160 Blackjack
Tu-204/214

AFM 10/09 : Det russiske forsvarsministerium har indgået kontrakt med Tupolev for udvikling af et nyt strategisk bombefly. Typen skal afløse den eksisterende flåde af Tu-22M3, Tu-95MS og Tu-160 bombefly, som vil være forældede i 2020. Prototype forventes at foretage sin første flyvning i 2015.

FG 24/8/2016 : Tupolev designbureauet begyndte udviklingen af et nyt subsonisk strategisk stealth bombefly [PAK DA/Prospective Aviation Complex of Long Range Aviation) til det russiske luftvåben i 2009. Typen får en samlet vægt på over 100 tons. Flyets konceptuelle design blev godkendt 3 år senere. Den første flyvning var planlagt til 2019, hvorefter typen skulle komme i tjeneste 6 år senere. Men i 2015 besluttede den russiske forsvarsminister at genstarte produktionen af Tu-160 interkontinentale, supersoniske bombefly, som havde foretaget sin første flyvning i 1981. Kort efter blev det oplyst, at mindst 50 af disse fly ville produceret for at retfærdiggøre opstartsomkostningerne. Siden da har man kke hørt meget til PAK DA-projektet. United Aircraft Corporation's (UAC) KAPO-fabrik ved Kazan, som tidligere producerede Tu-22M og Tu-160 fly, er blevet valgt som producent af Tu-160M2, som forventes at være klar i 2023. Denne forbedrede version vil følge et lille antal Tu-160M fly, som kan medføre op til 90 stk. 500 kg bomber. Tu-160M2 forventes at blive forsynet med nye missiler og forsynes med et moderne cockpit med instrumenter og sensorer fra firmaet Kret (datterselskab til Rostec). Tu-160 kan medføre op til 12 krydsermissiler af typen Raduga Kh-55SM, senere også Kh-555 og Kh-101/102. Typen kom i tjeneste i 1987 med en samlet produktion på 35 fly (inkl. 8 prototyper) frem til 2008. Det russiske luftvåben oplyser, at 16 Tu-160 fly fortsat er i tjeneste, mens flyindustrien råder over yderligere 3 fly. Andre kilder angiver en aktiv flåde på kun 13 fly. Alle operationelle fly gennemgik midtlivsopgradering mellem 2012 og 2015, mens flyene nu får monteret nye radioer og elektronisk udstyr frem til 2019. Desuden vil flyene få nye Kuznetsov NK-32-2 motorer, som kan modstå højere temperaturer.