Peru/Su-25

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Grupo Aéreo 11 ECB 112 Talara (El Pato) Su-25/UBK -

ECB = Escuadrón de Caza-Bombardeo (jagerbombereskadrile)

AFM 1/97 : Peru menes at have indgået aftale for 14 Su-25 Frogfoot jagerbombere fra Hviderusland.

AFM 9/99 : Perus luftvåben har købt 18 Sukhoi Su-25 Frogfoot jagerbombere (10 en- og 8 tosædede fly). Nægter at oplyse leverandøren.

AFM 12/00 : Luftvåbnet modtog 18 Su-25 i slutningen af 1998 fra Hviderusland. Bruges intensivt i kampen mod narkotrafik, hvor mindst 25 narkofly er blevet skudt ned af Su-25. Modtog i alt 10 Su-25 Frogfoot-A og 8 Su-25UB træningsfly. Er del af Ala Aérea 1/Grupo Aéreo 11, som menes at være baseret ved Vitor i Arequiba-distriktet i det sydlige Peru. Omfatter # 074 (Su-25) og # 080 (Su-25UB).

JDW 11/02 : Peru erhvervede 18 Sukhoi Su-25A/UB Frogfoot jagerbombere fra Hviderusland i 1996-97 efter spændinger med Ecuador. Omfattede også en serie af Kh-29L (AS-14 Kedge) og Kh-25ML (AS-10 Karen) luft-til-jord missiler.

AFM 9/03 : To Sukhoi Su-25UB Frogfoot-B jagerbombere [inkl. 084] observeret 1998 ved La Joya luftbasen i Cordillera Occidental i det sydlige Peru.

AFM 6/04 : Luftvåbnet ønsker at opgradere sine 18 Su-25 Frogfoot jagerbombere. Er brugte fly erhvervet fra Hviderusland.

AFM 7/04+1/11 : Luftvåbnet modtog 8 tosædede Su-25UB Frogfoot kampfly fra Hviderusland i 1998 [inkl. 080 og 085]. Opereres af Escuadrón Aéreo 112 ved El Pato luftbasen. Typen bruges til bekæmpelse af narkotikasmugling.

AFM 1/08 : Luftvåbnet forhandler med TAM (Tbilisi Aircraft Manufacturing) i Georgien om ombytning af et antal Su-25 Frogfoot jagerbombere. I alt 6-8 tosædede Su-25UB ønskes udskiftet med det samme antal ensædede Su-25 fly. Peru råder over ca. 18 fly af denne type, hvoraf 8 stk. er tosædede. Blev erhvervet i 1996, men hele flåden er for tiden ramt af startforbud.

AFM 4/13 : Det peruvianske luftvåbens flåde af Sukhoi Su25 Frogfoot kampfly er i dårlig forfatning pga. manglende vedligeholdelse. Kun 5 fly er fuldt operationelle. Desuden er der problemer med korrosion, da flyene mangler hangarer. I alt 18 stk. blev anskaffet fra Hviderusland i 1997 til Escuadrón Aéreo 112 ved BA El Pato, Talara. 3 af flyene blev bygget i 1987, 6 i 1988, 2 i 1990 og 3 i 1991, men et fly gik tabt 2006. Peru evaluerer tilbud fra Sukhoi Corporation for renovering af flyene.

AFM 9/19 : Luftvåbnet i Peru modtog 18 brugte Su-25 Frogfoot jagerbombere fra Hviderusland i 1998, inkl. 10 ensædede og 8 tosædede modeller. Flyene, som oprindeligt var blevet bygget i Sovjetunionen mellem 1987 og 1991, tilgik Escuadrón Aéreo 112 under Grupo Aéreo 11 ved Talara-El Pato luftbasen i den nordvestlige del af landet. Typen er bl.a. blevet brugt til at opfange fly opereret af narkotikasmuglere. Et ensædet fly menes at være gået tabt 26/5/2006. Nogle af de tosædede modeller blev opgraderet i Hviderusland til at medføre Kh-58U (AS-11 Kitter) anti-radar missiler. Det peruvianske forsvarsministerium indledte et længe forsinket program for opgradering af Frogfoot flyene juli 2010, hvor det påkrævede arbejde skulle udføres lokalt af SEMAN (Servicio de Mantenimiento de la FAP/FAP Maintenance Services) Perú i Lima, som er til vedligeholdelsesselskab ejet af militæret, i samarbejde med en udenlandsk partner. Selskaber fra Rusland, Hviderusland og Ukraine afgav tilbud på kontrakten. Men programmet blev annulleret og genstartet adskillige gange og i 2013 led flåden af fly under problemer med korrosion og manglende vedligeholdelse. Samme år blev det statsejede våbeneksportagentur i Rusland, Rosoboronexport, valgt som favorit til at udføre renoveringsarbejdet for at bringe flyene tilbage til tjeneste, men der gik yderligere 3 år inden der blev indgået en kontrakt. Rosoboronexport og forsvarsministeriet i Peru underskrev den længe ventede kontrakt for renovering af Su-25 flyene primo 2017. Arbejdet begyndte umiddelbart efter kontraktindgåelse og op til 12 Su-25 fly blev observeret ved SEMAN under renovering maj 2017. Typens motorer bliver opgraderet i Rusland. Ifølge programmets tidsplan skulle de første 3 renoverede Su-25 fly leveres tilbage til luftvåbnet ved udgangen af 2017. Til dato er 5 ensædede og 5 tosædede fly gennemgået den begrænsede opgradering, mens de resterende fly nu er oplagret. Flyenes levetid bliver forlænget med yderligere 1.000 flyvetimer eller 12 års tjeneste.

AFM 12/19 : I alt 10 (6 ensædede Su-25 og 4 tosædede Su-25UB) af det peruvianske luftvåbens 18 Su-25 Frogfoot angrebsfly bliver renoveret af Servicio de Mantenimiento de la Fuerza Aérea del Perú (SEMAN) ved Base Aérea Las Palmas i Lima. En kontrakt var blevet indgået med Rosoboronexport i Rusland dec. 2014, som ligeledes omfatter eftersyn af 20 R-95Sh motorer. Det første moderniserede fly [Su-25 070] vendte tilbage til tjeneste aug. 2018 efter 6 måneders arbejde. I alt 3 eksemplarer er nu blevet leveret, inkl. Su-25UB fly 085 marts 2019 og 083 aug. 2019. Arbejdet på sidstnævnte fly havde taget 4 måneder. Det fjerde eksemplar [Su-25 071] er nu ved at blie renoveret og forventes leveret dec. 2019. De næste fly bliver 075, 077, 078, 079, 080 og 087, hvoraf de 2 sidste er tosædede Su-25UB modeller. Der bliver kun arbejdet på et fly ad gangen.