Bangladesh/Airbus C295

HÆREN

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Fixed Wing Battalion? - Bangabandhu C295W (2) -

FG 11/10/16 : Bangladesh har bestilt et enkelt Airbus Defence & Space C295W transportfly til hæren, med forventet levering i anden halvdel af 2017. Nationen bliver den niende kunde af C295W varianten, mens flyet bliver hærens første flermotorede fastvingefly. Vil blive brugt til transport af tropper og fragt samt faldskærmsoperationer og ambulanceflyvninger. Kontrakten omfatter desuden træning og støttefunktioner. C-295W er forsynet med winglets og kraftigere Pratt & Whitney Canada PW127G motorer, som forbedrer ydelsen og brændstoføkonomien. Airbus oplyser, at i alt 26 kunder har bestilt C295 transportfly.

AFM 12/16 : Bangladesh er blevet den seneste nation, som har bestilt Airbus C295W middeltunge transportfly med en ordre for et enkelt eksemplar. Airbus Defence & Space fremlagde kontrakten, som desuden omfatter støtte- og træningsfunktioner, 11/10/2016. Flyet vil blive leveret i transport-konfiguration til Bangladesh's hær i andet kvartal 2017. Bliver hærens første flermotorede fly.

AFM 11/17 : Et C295W transportfly [S3-BRT (c/n 170; ex EC-006)] til hærens flyvetjeneste i Bangladesh blev observeret ved Malta IAP 13/9/2017 under leveringsflyvning. Airbus Defence and Space havde præsenteret en ordre for et enkelt C295W fly til Bangladesh 11/10/2016. Flyet vil sandsynligvis tilgå Fixed Wing Battalion ved BAF Base Bangabandhu i Kurmitola, nord for Dhaka.

KeyAero 28/9/22+AFM 11/22 : Det andet Airbus C295W taktiske transportfly er blevet leveret til hærens luftgruppe (Army Aviation Group) i Bangladesh. Flyet [S3-BRR (c/n 212] forlod fabrikken ved Sevilla-San Pablo lufthavnen, Spanien 19/9/2022 og ankom til Bangladesh 25/9/2022. Airbus Defence and Space havde annonceret en ordre for et enkelt C295W fly i standard transportkonfiguration til hæren i Bangladesh 11/10/2016. Dette fly [S3-BRT (c/n 170)] blev leveret sep. 2017, hvor det tilgik Fixed Wing Battalion ved Dhaka-Tejgaon/Bashar Air Base. Det vides ikke, hvornår det andet fly blev bestilt, idet ordren ikke er blevet annonceret officielt. Men flyet blev første gang observeret ved Sevilla under klargøring til levering dec. 2021. Typen er de første fly i tjeneste ved hæren i Bangladesh, som primært består af en flåde af helikoptere. De eneste andre fastvingetyper omfatter 1 Cessna 208B Grand Caravan, 4 Cessna A152 Aerobat fly samt 4 Diamond DA40NG modeller.