Grækenland | Sikorsky S-70B Seahawk

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Naval Air Command 2 MEN Marathon/Kotroni S-70B-6 -

MEN = Mira Elikopteron Naftikou (Navy Helicopter Squadron)

AFM 5/91 : Grækenland har bestilt 5 landbaserede Sikorsky SH-60F Seahawk helikoptere til flåden efter at have evalueret forskellige maritime ASW-helikoptere. Yderligere 3 er på option. Yderligere en kontrakt forventes på op til 5 helikoptere med 3 på option til flådens 4 nye fregatter af Meko-klassen. Men hvis SH-60F er for stor til skibenes hangar, vil valget sandsynligvis stå mellem SH-2G Super Seasprite og Westland Super Lynx.

WAPJ 10/92 : Efter en langvarig konkurrence mod Aérospatiale AS 532CS Cougar, er Sikorsky's Seahawk model blevet valgt til tjeneste ombord på 4 MEKO 2000G frigatter på bestilling til den græske flåde. Kontrakten omfatter 5 S-70B-6 versioner af Seahawk til ASW-opgaver (anti-submarine warfare), samt optioner for yderligere 3 stk., til levering i 1995-96. Helikopterne vil blive forsynet med AN/AQS-8(V)-3 dyppesonar, Eaton AN/APS-143 søgeradar mv.

AFM 6/96 : Den græske flådes helikopterflight ved Kotroni, Marathon, er nu fuldt operationel med 5 S-70B-6 Sea Hawk helikoptere. Den første helikopter blev leveret marts 1994. Typen, som har det lokale navn Aegean Hawk, kan pga. sin størrelse kun operere fra flådens fregat Yapa af Kortenaer-klassen. Kan bevæbnes med 2 Mk 44 torpedoer eller 2 Penguin sømålsmissiler. Flåden vil sandsynligvis bestille yderligere 2 SH-60 helikoptere.

Sikorsky 6/00 : Den græske regering har indgået kontrakt på yderligere 2 S-70B Aegean Hawk helikoptere med option på endnu 2. De 8 eksisterende S-70B skal opgraderes med FLIR-udstyr. De første blev leveret i 1995. Er beregnet til angreb mod ubåde og overfladeskibe, bevæbnet med Penguin missiler, men løser også civile opgaver som SAR- og sanitetsopgaver.

AFM 8/00 : Grækenland har udøvet sin option på yderligere 2 S-70B-6 Aegean Hawk ASW-helikoptere. Dermed i alt 10 bestilt. Har dyppesonar, søgeradar, ECM defensive systemer og Penguin AShM.

FG 15/7/19 : Den amerikanske regering har godkendt et potentielt salg på 7 Lockheed Martin/Sikorsky MH-60R multi-mission helikoptere til Grækenland. Den samlede pakke ville omfatte helikopterne, som er optimeret til bekæmpelse af ubåde og overfladeskibe, foruden sensorer, våben og ydelser relateret til anskaffelsen. Aftalen ville blive formidlet gennem den amerikanske regerings FMS-proces (Foreign Military Sales). Sekundære opgave kunne omfatte forsynings- og SAR-missioner foruden kommunikationsrelæopgaver. Den græske flåde råder allerede over 18 helikoptere med maritim patruljering, ASW og overvågnings som de primære opgaver. Er fordelt mellem 11 Sikorsky S-70B Seahawk med en gennemsnitsalder på 20,8 år samt 7 Agusta-Bell AB212 med en gennemsnitsalder på 37,4 år.

KeyAero 2/11/20 : Det amerikanske forsvarsministerium annoncerede 26/10/2020, at Lockheed Martin var blevet tildelt en kontrakt for bygning og levering af 4 Sikorsky MH-60R Seahawk multimission maritime helikoptere til den græske flåde. Dermed har Grækenland udøvet option for anskaffelsen af 3 ALFS (airborne low frequency sonar). US Naval Air Systems Command (NAVAIR) ved NAS Patuxent River, Maryland, vil administrere kontraktaktiviteterne, som efter planen skal være afsluttet feb. 2025. Arbejdet vil blive gennemført ved Owego, New York; Stratford, Connecticut; Troy, Alabama; Brest, Frankrig og Portsmouth, Rhode Island. Indgåelsen af denne kontrakt kommer mere end en år efter, at det amerikanske udenrigsministeriums Defense Security Cooperation Agency (DSCA) havde godkendt en FMS-aftale (Foreign Military Sales) af 7 MH-60R modeller til Grækenland. Aftalen omfatter desuden tilhørende reservedele og støtteudstyr, inkl. 10 APS-I 53(V) multi-mode radarer, 10 AN/AAS-44C(V) multi-spektret målfatningssystemer samt 18 GE Aviation T700-GE-401C motorer. DSVCA havde godkendt anskaffelsen 12/7/2020. Typen vil blive brugt til bekæmpelse af overflade krigsskibe og ubåde, mens sekundære opgaver omfatter vertikal forsyning, eftersøgning og redning samt kommunikationsrelæ. MH-60R er allerede i operationel tjeneste ved militæret i Australien, Danmark, Saudi-Arabien og USA.

AFM 12/20 : Lockheed Martin fik tildelt en kontrakt fra US Naval Air Systems Command 26/10/2020 for bygning af 4 Sikorsky MH-60R Romeo helikoptere og levering af disse til den græske flåde. De 4 MH-60R modeller forventes færdigbygget frem til feb. 2025. Grækenland bliver den sjette nation, som anskaffer MH-60R helikoptere efter USA, Australien, Danmark, Indien og Saudi-Arabien. Foruden helikopterne omfatter aftalen 3 luftbårne lavfrekvens sonarer. Den amerikanske regerings Defense Security Cooperation Agency annoncerede 12/7/2019, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt et potentielt FMS-salg (Foreign Military Sales) til Grækenland for anskaffelse af op til 7 MH-60R modeller.

SCW 13/12/21 : Den første af i alt 3 MH-60R Seahawk maritime helikoptere [PN75] til Diikissi Aeroporias Naftikou (Hellenic Navy Air Command) blev observeret 10/12/2021. Helikopterne var oprindeligt blevet bestilt til US Navy, men bliver omdirigeret til Grækenland som del af FMS-aftale (Foreign Military Sales). I juli 2019 godkendte det amerikanske udenrigsministerium salget af i alt 7 MH-60R helikoptere til den græske flåde, inkl. reservedele, våbenpakke, træning og støttefunktioner. Ud af disse 7 helikoptere, blev anskaffelsen af de første 4 stk. indledningsvist annonceret af det amerikanske forsvarsministerium 26/10/2020, men behovet for nye helikoptere forekommer var tilsyneladende meget høj, hvilket resulterede i omdirigeringen af Seahawk modeller bestemt for US Navy til Grækenland. Naval Air Systems Command tildelte Lockheed Martin en kontraktændring juli 2021 for produktion og levering af 3 MH-60R Seahawk helikoptere for at genopfylde US Navy's beholdninger. De bestilte MH-60R modeller skal afløse den græske flådes aldrende og knap operationelle AgustaBell 212 ASW helikoptere. Ordrepakken for MH-60R helikoptere vil forøge den græske flådes evner betragteligt. Typen forsynes med AN/AAS-44C(V) Multi-Spectral Targeting Systems; GPS/INS (Global Positioning System/Inertial Navigation Systems); AN/AVS-9 natkikkerter og 1.000 AN/SSQ-36/53/62 sonarbøjer. Våbenpakke omfatter 100 BAE Systems APKWS (Advanced Precision Kill Weapons System) raketter, 30 Mk 54 torpedoer foruden M240 og GAU-21 maskingeværer. Grækenland har anmodet om AGM-114Q Hellfire træningsmissiler, men endnu ikke skarpe missiler.

AFM 2/22 : Efter færdiggørelse ved Lockheed Martin's produktionsfaciliteter i Owego, New York, blev den første Sikorsky MH-60R Seahawk helikopter [PN-25] til den græske flåde overdraget til PMA-299 (H-60 programme office) 10/12/2021. I alt 4 eksemplarer af denne type er blevet bestilt til Grækenland som del af FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) indgået 26/10/2020.